Det er en kæmpe fornøjelse at vores investering i opgradering af vores organisation i foråret 2018 ramte plet. Den 1. april 2018 startede Allan Jensen som Ejendomsteknisk chef, Nikolaj Lykkegaard Larsen som Ejendomsadministrator og Mikkel Aamodt som ung udlejningsløve. Her 5 år senere er de heldigvis fortsat alle i folden og har fortsat ansvaret for hver deres område, bare nu med endnu flere kompetencer og erfaringer.
Allan startede som ejendomsteknisk chef, som han også er den dag i dag. Han leder vores service- og vedligeholdelsesafdeling, herunder planlægger og eksekverer vores istandsættelser af nye lejemål. Da Allan startede var der 3 i hans afdelingen, heri medregnet Allan. I dag rummer afdelingen 6 mand, og vi søger aktuelt en udvidelse med en ny multihåndværker.
Nikolaj startede som ejendomsadministrator. I forbindelse med Nikolajs ansættelse skiftede vi vores daværende DOS-bogføringssystem ud med UNIK Bolig som nyt ejendomsadministrations- og bogføringssystem. Digitaliseringen af vores ejendomsadministration var en nødvendighed for den fortsatte udvikling af vores virksomhed. Nikolaj kom i sin tid med en baggrund som ejendomsadministrator fra CBRE, og havde derfor en stærk baggrund for vores digitalisering af ejendomsadministrationen, samt udførelsen af vores ejendomsadministration. Nikolaj er i dag en del af vores ejendomsadministrations- og økonomiafdeling med 4 medarbejdere, hvor vi aktuelt søges en udvidelse med en ny økonomimedarbejder.
Mikkel startede i sin tid som udlejningstrainee, og er i dag erhvervsmægler og er ansvarlig for udlejningsarbejdet af vores ledige lokaler. Med ansættelsen af Mikkel kunne vores interne udlejningsarbejde varetage mere, og i dag varetager vores interne udlejningsafdeling udlejningen af alle vores lokaler, uden brug af eksterne mæglere – og også her søges vi aktuelt en udvidelse med en ny udlejningstrainee/-mægler.
… der er nu gået 5 år siden Allan, Nikolaj og Mikkel startede. Hvad er der sket på de 5 år?
Så i dag, skal vi fejre 3 x 5 års jubilæum hos Rent Estate!