Marielundvej 46E, 1. th., 2730 Herlev

Skræddersyet kontorlejemål på 595 m2

Lejemålet udgør 595 m2. Udlejer ønsker at tilpasse lejemålet efter ny lejers ønsker og behov, således at lejemålet får den rette mængde kontorer og mødelokaler.

En unik mulighed for at skræddersy lejemålet fra bunden af.

Lejemålet er en del af Herlev’s eftertragtede erhvervskvarter, tæt på Nordre Ringvej, 15 min. fra Rådhuspladsen i København, ca. 250 meter fra den kommende Letbane Station, som bliver etableret ved krydset Lyskær/Nordre Ringvej, samt ca. 900 meter fra motorvejen mod København/Odense.

Ejendommen blev bygget i årene 1966/68 og renoveret med alufacader og flotte glasindgangspartier i år 2000. Ejendommen er samlet på 23.082 m2 og er udlejet til ca. 45 forskellige lejere.

Ejendommen har 2 hyggelige haver med bænke, som lejerne bruger til at spise frokost i om sommeren m.m.

Alle opgange er udsmykket med kunstværker af kunstneren Maria Dubin, som har fortolket Karen Blixens blomster i hendes have. Kunstværkerne kommer direkte fra Karen Blixen Museet før de blev købt at Udlejer, til forskønnelse af vores indgangspartier/opgange.

Lejemålet:

Lejemålet er en del af 2 større ejendomme, som ligger på adressen, på samlet 23.082 m2.

Man kommer ind i opgangen til lejemålene via et flot glasindgangsparti. Lejemålet ligger på 1. sal til højre.

I forbindelse med istandsættelsen af nabolejemålet – som er vist på billederne – er dette lejemål blevet revet ned, så det igen er klar til en istandsættelse i samarbejde med udlejer.

Parkerings- og trafikforhold:

Der er omkring ejendommen ca. 400 gratis parkeringspladser til brug for ejendommens lejere og gæster.

Der bliver etableret en Letbane station, ca. 250 meter fra ejendommen, ved krydset Lyskær/Nordre Ringvej. Letbanen kommer til at køre hvert 5. minut indenfor normal arbejdstid og hvert 10 minut udenfor normal arbejdstid.

Der går ligeledes Bus 155 lige ude foran ejendommen til Herlev Station.

Størrelse:

595 m2 inkl. andel af fællesareal.

Leje:

Den månedlig leje udgør kr. 37.187,50.

Svarende til en leje på kr. 750,00 pr. m2.

Regulering af leje:

Basislejen reguleres årligt, pr. 1. januar, med udviklingen i nettoprisindekset, dog minimum 3%, første gang pr. 1. januar 2020.

Depositum:

Der beregnes et depositum svarende 6 måneder af den til enhver tid værende basisleje. Depositum står til sikkerhed for lejeres overholdelse af sine forpligtelser, jfr. indgået lejekontrakt. Herunder betaling af drifts- og varmebidrag m.m.

El:

Der er separat el-måler til alle lejemål.

Varme:

Der udarbejdes årligt (kalenderåret) et varmeregnskab, som fordeler varmeudgifterne på alle lejemål.

Lejer opkræves aconto varmebidrag svarende til kr. 48 pr. m2.

Driftsudgifter:

Lejer betaler en forholdsmæssig andel af ejendommens driftsudgifter, ejendomsskatter og –afgifter, forsikring, vandforbrug, renovation, fælles el-forbrug, ejendomsservice/vicevært, snerydning, renholdelse og vedligeholdelse af udvendige arealer, herunder service og vedligeholdelse af installationer, elevatorer, fællesrum, samt udarbejdelse af regnskaber for drifts- og fællesudgifter og administration m.m.

Lejer opkræves aconto driftsbidrag svarende til kr. 89 pr. m2.

Moms:

Alle ydelser tillægges den til enhver tid gældende moms.

Vedligeholdelse:

Indvendig vedligeholdelse af det lejede påhviler lejeren.

Udvendig vedligeholdelse påhviler udlejeren.

Energimærke:

Ejendommen er pr. 4. april 2013 gennemgået og har af Energistyrelsen fået Energimærket ”E”.

Opsigelse:

I forbindelse med indgåelse af lejekontrakten giver Lejer til Udlejer en 5-årig uopsigelig lejeperiode, hvorefter lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel.

Indflytning:

Efter aftale.

(Billederne er demo-billeder af nabolejemål, som er total istandsat).

Priser
Antal m²
595 m²
Årlig leje pr. m²
575 kr.
Driftsudgifter pr. m²
89 kr.
FÅ MERE INFORMATION
2019-06-14T09:41:48+00:00