Om os

Om os 2018-07-06T07:16:09+00:00

Rent Estate er en familieejet ejendomskoncern med fokus på det sjællandske ejendomsmarked. Vi anser det for vigtigt, at vi selv hurtigt og let kan besigtige vores investeringer, både hvad angår udviklingen af de forskellige bolig- og erhvervsområder, samt vores lejers brug af vores ejendomme.

Rent Estate har i dag ca. 56.000 m2 bolig- og erhvervsejendomme primært beliggende mellem Køge og Lyngby, og målet er at fortsætte udviklingen og opbygningen af porteføljen, indenfor selskabets kapitalgrundlag på baggrund af mulighederne for at erhverve velbeliggende ejendomme til attraktive afkast.

Vi administrere og servicere selv vores ejendomme, da det er afgørende for os at være i direkte kontakt med vores lejere/kunder. Vores erfaringer siger os, at det giver flest tilfredse lejere. Det betyder at vi ikke benytter os af administrationsselskaber eller viceværtsvirksomheder, da det er vores opfattelse, at den direkte kontakt med vores lejere/kunder gør, at vi bedre og hurtigere kan agere over for en lejer/kunde, som føler gener, som får ændrede leje behov for fremtiden, eller lignende.

Vi outsourcer heller ikke vores salgsafdeling, men påtager os altid det direkte ansvar for at udleje og genudleje vores ledige lokaler. Det gør at vi ofte er hurtigere til at tage stilling til nye lejeres individuelle behov. En sjælden gang bruger vi også ejendomsmæglere, men aldrig alene, og kun i samarbejde med vores egne udlejningsansvarlige.

Rent Estate arbejder ud fra en smal organisation og samtidig mange strategiske samarbejdspartnere, hvilket gør os fleksible og hurtige til at overveje nye investeringer, samtidig med at vi via vores strategiske samarbejdspartnere, har de kompetencer der er nødvendige for at sikre en professionelt arbejdende Ejendomskoncern.