Anicure flytter i større lokaler på Marielundvej 46 i Herlev

Vi startede efter sommerferien 2017 med 13.000 m2 ledige kontorer og lagerlokaler i vores, på det tidspunkt, nyerhvervede ejendom på Marielundvej 46, 2730 Herlev, ud af i alt 23.000 m2. I dag har vi indgået en ny lejekontrakt med Anicure, som lejer 595 m2 skræddersyede kontorlokaler, indrettet med moderne glasløsninger, LED belysning m.m. Tilbage henstår der nu kun 743 m2, som endnu ikke er blevet udlejet siden vores erhvervelse.

Anicure lejede pr. 1. juli 2018 et kontorlejemål på 173 m2 på Marielundvej 46, men søgte nu efter et større kontor i vores kontorfællesskab, da de grundet egen succes snart ikke kunne være i deres egne lokaler. Vi fandt sammen ud af at den bedste langsigtede løsning var at vi indgik en helt ny lejekontrakt på 595 m2 på samme adresse.

”Det er altid dejligt når det lykkes at leje vores ledige lokaler ud, men det er dobbelt positivt når det sker til egne lejere, som derved bekræfter os I vores måde at drive vores virksomhed på, med fokus på positiv tilstedeværelse og interesse for vores lejeres ønsker og behov, også i lejeperioden, og vores egne viceværter og servicemedarbejdere der løbende drifter og servicere vores ejendomme, gør at vores lejere vælger os til, igen”, udtaler adm. direktør Frank Buch-Andersen.

”Vi har fra dag ét været super glade for vores lejemål i Herlev og kan kun sætte positive fingre på samarbejdet med vores udlejer, Rent Estate og deres dygtige og positive medarbejdere. Vi glæder os nu til at det snart bliver 1. februar 2020, hvor vi overtager et totalt nyindrettet lejemål, med alle moderne indretninger, som vi kan vokse vores virksomhed i, og som vi forhåbentligt skal være i mange år fremover”, udtaler Landechef Tanja Sølvkjær.

Frank Buch-Andersen (tv), Landechef Tanja Sølvkjær (mf) og Finans Manager Ann Jensen (th), i forbindelse med underskrivelse af lejekontrakten.

 

2019-11-06T14:47:43+00:00